22-årig tilstår knivdrab

Drab 29. marts 2007 06:00

Ringkøbing: En 22-årig mand fra Ringkøbing står klar til at indrømme, at han dræbte sin eks-kæreste for knap fem måneder siden. Manden har siddet varetægtsfængslet fra begyndelsen af november, men inden længe skal sagen for retten, oplyser politiet. - Der er lagt op til en tilståelsessag, fortæller vicepolitimester Jette Severinsen fra Midt- og Vestjyllands Politi. Manden er sigtet for manddrab, der giver en fængselsstraf fra fem år til livstid. Drabet fandt sted natten til den 2. november, da politiet fandt en stærkt blødende 21-årig kvinde i boligområdet Damtoften i det østlige Ringkøbing. Camilla Vang Christensen blev kort efter erklæret død af den læge, der ankom sammen med ambulancen. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...