Indien

22 druknet under udflugt i Indien

Chennai: 22 mennesker frygtes druknet, efter en båd med udflugtsgæster tippede rundt på en sø i det sydlige Indien juledag. Blandt de druknede er syv kvinder og tre børn. De fleste ofre var lokale turister. Pulicat er et populært udflugtsmål kun 70 km fra millionbyen Chennai. Passagererne var efter sigende på udflugt og havde lejet båden for at få en tur ned af floden. Myndighederne siger, der var 25 om bord i båden, da den tippede rundt. Kun tre drenge blev reddet./ritzau/dpa