EMNER

22 dystede om julemestertitel

Aabybro Skakklub havde 22 spillere med til sin juleturnering.

De repræsenterede store dele af Nordjylland og kæmpede i to klasser: Julemester i mesterklassen blev Jakob Aabling-Thomsen, Aalborg Skakforening, med ni point. Nummer to blev Per Pedersen, Thy Skakklub, med syv point. Nummer tre blev Lasse Simoni Nielsen, Jetsmark Skakklub, med seks point, og nummer fire blev Søren Andersen, Aalborg Skakforening, med fem point. I basisklassen var der hård kamp om placeringerne. Klassen blev vundet af Klaus Nielsen, Tranum Skakklub, med syv point. Allan Eriksen, også Tranum Skakklub, blev nummer to med 6,5 point, nummer tre blev Morten Randrup Nielsen, Jetsmark Skakklub, med 6,5 point, og nummer fire blev Svend Aage Sørensen, Nørresundby Skakklub, med 6,0 point.