22 nordjyder dræbt i spritulykker på fem år: Politiet i aktion

Rådet For Sikker Trafik får opbakning til kampagne mod spritkørsel fra Nordjyllands Politis færdselsafdeling

Jens Hukiær
Arkivfoto
Trafikulykke 14. juni 2018 18:05

NORDJYLLAND: 22 nordjyder og i alt 140 danskere er indenfor de seneste fem år blevet dræbt i forbindelse med trafikulykker, hvor der har været sprit i blodet hos en eller flere af de implicerede bilister.

Derfor kører Rådet For Sikker Trafik lige nu en kampagne mod Spritkørsel "Klar til et pust - 140 gode grunde til at at stoppe spritkørsel".

Og kampagnen får opbakning fra afdelingen for operativ færdsel i trafikafdelingen hos Nordjyllands Politi.

- Selv om vi i disse dage har afgivet en del betjente til Folkemødet på Bornholm, så er vi klar til at bakke kampagnen mod spritkørsel op med handling. Vi har fået samlet betjente nok til, at vi går i aktion en af de kommende dage, fortæller leder af afdelingen for operativ færdsel politikommissær Jan Stagsted.

Han vil naturligt nok ikke ud med, hvor eller hvornår politiet går i aktion.

Men politikommissæren understreger samtidig, at politiet jo løbende er på udkig efter spritbilister.

- Når vi snupper en spritbilist, så er det oftest nordjyder. Faktisk er det forholdsvis sjældent, at vi tager turister i spritkørsel, konstaterer Jan Stagsted.

Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i ulykker med spritkørsel er set over de seneste fem år i perioden 2013 til 2017 faldet med 27 procent.

Men nøjes man med at se på de seneste to år - 2016 til 2017 - er der sket en stigning i antallet af dræbte i spritululykker på otte procent, mens der er seks procent flere alvorligt tilskadekomne i ulykker med sprit hos en af bilisterne.

De seneste tal viser som nævnt, at der i perioden 2013 til 2017 blev dræbt 140 mennesker i trafikken, mens 829 personer kom alvorligt til skade.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Nordjyske Plus

Henter artikler...