2200 nationalgardister sat ind i urolig by i USA

Præsiden Obama skuffet over voldsomme optøjer i Ferguson

Nationalgarden på patrulje i Missouri tirsdag. Foto: Scanpix
USA 26. november 2014 10:05

USA: USA’s præsident, Barack Obama, opfordrede til fredelige demonstrationer forud for, at en jury besluttede, at en hvid politibetjent ikke skulle retsforfølges for at have skudt og dræbt en sort teenager i Ferguson i delstaten Missouri.

Derfor er Obama dybt skuffet og bekymret over, at St. Louis-forstaden natten til tirsdag blev rystet af de hidtil mest voldsomme optøjer i kølvandet på juryens kendelse, da demonstranterne ignorerede præsidentens appel.

- Vi er alle dybt bekymrede, skuffede og bekymret for volden, enhver form for vold. Igen vil jeg minde om, at størstedelen af demonstrationerne i Missouri og rundt om i landet var fredelige og konstruktive, siger talsmand for Det Hvide Hus, Eric Schultz.

Plyndringer og ødelæggelser

Obama blev forsinket på sin rejse til Chicago, da han i Det Hvide Hus i Washington blev orienteret om situationen af sin afgående justitsminister Eric Holder.

Hen ad tirsdag morgen lokal tid sagde politiet, at 61 personer var anholdt.

Flere hundrede mand fra Nationalgarden bliver nu sat ind af Missouris guvernør Jay Nixon for at håndtere situationen efter en nat med plyndringer og adskillige ødelagte forretninger, hvilket guvernøren kalder ”hjerteskærende”.

- Menneskeliv og fast ejendom skal beskyttes. Dette lokalsamfund fortjener at få fred, siger Nixon på en pressekonference.

Nationalgarden forstærkes

De 700 mand fra Nationalgarden, der allerede er på gaderne, nu får forstærkning, så antallet kommer op på omkring 2200.

9. august blev den 18-årige sorte teenager Michael Brown skudt og dræbt af den hvide politimand Darren Wilson i Ferguson, en forstad til St. Louis i delstaten Missouri.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...