Katbjerg

23-årig har stadig kørekortet

Nordjyllands Politi betragter omstændighederne omkring den tragiske dødsulykke ved Katbjerg mandag som fuldt belyst

Omstændighederne omkring den tragisk dødsulykke, der mandag kostede en otte-årig dreng livet ved Katbjerg, er nu fuldt belyst, mener Nordjyllands Politi. Tre ting ligger helt fast, oplyser vicepolitikommissær Jens Chr. Flensborg. - Føreren havde ikke drukket og var ikke påvirket af nogen former for stoffer. Han har i følge bilinspektørens undersøgelser ikke kørt for stærkt. Og der var ingen fejl eller mangler på bilen, siger vicepolitikommissæren. Derfor har den 23-årige mand også stadig sit kørekort efter løsladelsen tirsdag eftermiddag. - Det har han, indtil retten måske en gang frakender ham det, siger Jens Chr. Flensborg.