Trafikulykker

23-årig kvinde hårdt kvæstet på Hadsundvej ved Terndrup

En 23-årig kvinde fra Hadsund-området blev i morges hårdt kvæstet ved et voldsomt sammenstød på Hadsundvej ved Terndrup. Kvinden kørte ved halvottetiden mod nord, da hun blev ramt af en modkørende ved Broen over Skørpingvej. Den modkørende bil blev ført af en 40-årig mand fra Sejlflod kommune, og han var i gang med en overhalning, da de to biler ramte stødte hjørnerne sammen. Kvinden blev fastklemt ved ulykken, og er hårdt kvæstet kørt til Aalborg Sygehus. Manden er indlagt med chock og lettere kvæstelser. I går morges blev en 20-årig mand dræbt ved et bilsammenstød fem kilometer længere mod syd på den samme strækning.