Sport

23-årige Ehlers lavede tre assister i NHL-åbning

Winnipeg Jets med danske Nikolaj Ehlers tabte sin åbningskamp i den nordamerikanske ishockeyliga.

Nikolaj Ehlers (27) fra Winnipeg Jets havde stor grund til at smile i kampen, hvor han lavede tre assister. Desværre tabte hans hold, Winnipeg Jets.

Nikolaj Ehlers (27) fra Winnipeg Jets havde stor grund til at smile i kampen, hvor han lavede tre assister. Desværre tabte hans hold, Winnipeg Jets.

WINNIPEG:Den danske ishockeyspiller Nikolaj Ehlers lavede tre assister i Winnipeg Jets' første kamp i sæsonen i den nordamerikanske liga, NHL.

Desværre for den 23-årige dansker var det ikke nok, da Jets tabte kampen til New York Rangers med 4-6.

Ehlers første assist kom efter 17 minutter af første periode, da han lagde op til Mark Scheifeles mål til 1-1.

I anden periode var han med til at udligne endnu engang, da han sendte pucken videre til Blake Wheeler, som scorede til 2-2 efter 57 sekunder af perioden.

Fem minutter senere var han med i Jets' tredje udligning i kampen, da han igen assisterede Blake Wheeler til 3-3.

Jets kom endelig foran i kampen, da Kyle Connor scorede til 4-3 efter to minutter af tredje periode.

Men herefter gik luften af ballonen for Jets, der lukkede tre mål ind i det sidste kvarter af kampen.

Det er Ehlers' femte sæson i NHL, hvor han kun har optrådt for Winnipeg Jets.

I den seneste sæson scorede den danske venstre wing 21 mål og lavede 16 assister i 62 kampe for Jets.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst