23 procent flere handler på nettet

KØBENHAVN:Det er for mange danskere blevet en helt naturlig ting at købe ind via computere på nettet. Alene i andet kvartal af 2008 blev der foretaget 9.868.632 betalinger på internettet med Dankort eller et internationalt betalingskort, oplyser PBS. I første halvår af 2008 er der i alt blevet gennemført 19.272.083 korttransaktioner på nettet. Og det er en stigning på 23 procent i forhold til første halvår sidste år. Og på tre år er der sket mere end en fordobling af betalinger - for hele 2005 lå tallet på 18.971.023 stk. /ritzau/