23 sæbynitter samlede ind til aids-kampen

Sæby 6. marts 2007 05:00

SÆBY: Søndag deltog 23 frivillige indsamlere fra Sæby i samarbejde med menighedsrådet i husstandsindsamlingen i Sæby. Sogneindsamlingen til fordel for Folkekirkens Nødhjælp er blevet en fast tradition på landsplan, og Sæby har deltaget samtlige gange. Indsamlingsresultatet blev i år 22.984 kroner mod 34.225 kroner sidste år. Det er dejligt, at der er frivillige, der vil bruge et par timer og trave rundt i byen for at deltage i ”opgaven” - Stands aids - nu. - I 2008 er vi klar igen. Menighedsrådet siger tak til de frivillige og håber på en fortsat stor opbakning næste år, hvor datoen er 2. marts, siger Jette Trekrær på menighedsrådets vegne. På landsplan blev der søndag samlet 14 millioner kroner ind.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...