Vold

24-årig anholdt efter knivstik

ÅRHUS:Politiet i Århus har anholdt den ene af to unge mænd, som efter politiets opfattelse er ansvarlige for, at en 27-årig mand i lørdags blev stukket ned foran en boligblok på Ellemosevænget i Tranbjerg ved Århus. En 24-årig mand blev torsdag anholdt i Randers. Han sigtes for drabsforsøg, og politiet ved, hvem den anden indblandede er, oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi. Den 24-årige fremstilles i dag i grundlovsforhør med krav om fængsling. Den 27-årige fik punkteret lungen og måtte havde hurtig hjælp, men er nu uden for livsfare./ritzau/