Aalborg

24-årig blev vist væk

MIDTBYEN: Det kneb tilsyneladende for en 24-årig aalborgensisk mand at forstå budskabet, da en dørmand på et værtshus i Jomfru Ane Gade natten til i går bad ham om at gå. Manden var rigeligt beruset, og derfor var han uønsket på stedet. Ifølge politiets oplysninger ville den 24-årige ikke uden videre makke ret, og derfor blev politiet ved 01.30-tiden tilkaldt for at assistere dørmanden i arbejdet med at få den fulde mand ud. Han blev efterfølgende vist væk fra Gaden og slipper formentlig for videre tiltale i sagen.tino