Trafikulykker

24-årig mand kørte galt: Dådyr løb ud på motorvejen

En 24-årig bilist fra Nordjylland endte i autoværnet og blev ramt bagfra af tre biler

Foto Michael Koch

Foto Michael Koch

BRAMDRUPDAM:To dådyr løb lørdag aften ud foran en bilist på motorvejen ved Bramdrupdam. En 24-årig bilist fra Nordjylland endte i autoværnet og blev ramt bagfra af tre biler. Det skriver dagens.dk.

En 24-årig mand fra Nørresundby ved Aalborg slap uskadt, da to dådyr løb ud foran den bil, som han kom kørende i på ved motorvejsafkørsel Bramdrupdam.

Uheldet skete lørdag kort før klokken 21.

- Da de to dådyr løb ud foran bilen, undveg manden. Han ramte et af dådyrene og endte i autoværnet. Herefter blev han bagfra påkørt af yderligere tre biler, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Henrik Dam, til dagens.dk.

Ingen personer kom til skade ved uheldet, men der skete materielle skader.

Motorvejen var kortvarigt spærret i nordgående retning.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.