EMNER

24-årig ser ny sider af klassekampen

Glæder sig over, at socialdemokrater nu taler om klassekamp

Ordet klassekamp kan for mange unge virke som noget af det mest usexede, man kan forestille sig. Og det er sådan set synd, mener den 24-årige socialrådgiverstuderende Lasse Puertas Navarro Olsen. For ham er miljøbevægelser og organisationen Stop-Nu, hvor unge samles i et krav om bredre uddannelser, ny sider klassekampen. Han er næsten født ind i klassekampen. Moderen er det tidligere medlem af EU-parlamentet Lis Jensen, og begge Lasse Puertas Navarro Olsens forældre har været aktive i Danmarks Kommunistiske Parti. - Det er ikke sådan, at jeg blot har arvet mine forældres holdninger. Men jeg synes, at jeg har set ting, hvor klassemodsætninger for mig et blevet tydelige. F.eks. oplevede jeg som teenager Ribus-konflikten. De var buschauffører, der strejkede mod udlicitering og lønnedgang. Her blev hele statsmagten sat ind mod strejkende. Få år senere fik vi en storkonflikt, hvor staten også gik ind på arbejdsgivernes side, siger Lasse Puertas Navarro Olsen. For ham er klassekampen på ingen måde død. - Gang på gang er der politikere, der har brug for at erklære klassekampen for død. Når de har de behov, så tager jeg det som udtryk for, at den stadig lever. Ellers var det nok ikke nødvendigt for nogle hele tiden at prøve at erklære den for død. -Hvem vandt? Lasse Puertas Navarro Olsen husker en tegning, hvor en lærer forklarer en klasse, at klassekampen er død. Så spørger en elev: - Hvem vandt den ? - I dag kan klassekampen have en række former. Ud over hvad der sker i Stop Nu og miljøbevægelser, så kan der være den klassiske form med fagbevægelsens arbejde. Men her mener jeg, at fagbevægelsen ligesom Socialdemokraterne er truet. De har alt for travlt med at forsvare sig i stedet for at være offensive. Det er glædeligt, at der nu hos Socialdemokraterne bliver talt om klassekampen, men jeg kan godt frygte, at det blot handler om at vinde regeringsmagten, og derefter bliver klassekampen glemt. Tidligere har Lasse Puertas Navarro Olsen været opstillet til Aalborg Byråd, og senest var han folketingskandidat for Enhedslisten. Sine mellemnavne har han taget efter sin kone, der kommer fra Peru. Hende mødte han for fem år siden, da han i Peru arbejdede på en skole for handicappede. - I Peru ser man udprægede klassemodsætninger, fordi det er et halvfeudalt samfund. Men der sker en udvikling f.eks. i form af miljøbevægelser, og da der var planer om at privatisere kraftværker, opstod der kraftige protester. Andre steder i Sydamerika som f.eks. Bolivia ser man nu en stærk venstrefløj. Økonomisk magt I diskussionen herhjemme peger Lasse Puertas Navarro Olsen på, at der både er en politisk og en økonomisk magtgruppe. Den sidste gruppe ser han som meget aktiv i klassekampen. - Det er folk, der f.eks. i virksomhedsbestyrelser sidder på poster, de aldrig er blevet valgt til. I bestyrelserne for universiteterne er der et flertal af folk, der kommer ude fra. Universitetsbestyrelserne kommer til at minde om virksomhedsbestyrelser. For uddannelserne bliver målet så hurtigt som muligt at få de studerende ud i erhvervslivet. Det er en udvikling, der fratager de unge lyst til at tage et ansvar for samfundet. Klassekampen ser Lasse Puertas Navarro Olsen også, når virksomheder truer med at flytte til udlandet. - Rundt om i verden ser vi eksempler på, at hvis regeringerne ikke indretter sig efter den økonomiske magt, så truer den med at at smadre et lands økonomi. Dermed bliver demokratiske beslutninger overtrumfet. Vi ser en globalisering, hvor det er gjort op, at 763 mennesker ejer lige så meget som halvdelen af jorden befolkning.