24-årig sigtet for vold mod jævnaldrende

Nørresundby 7. september 2002 08:00

MIDTBYEN: Lidt efter kl. 09 i går morges blev der tilsyneladende delt øretæver ud i et sådant omfang på morgenværtshuset Sorte Rudolf, at Aalborg Politi efterfølgende anholdt en 24-årig mand fra Nørresundby. Vagthavende hos Aalborg Politi oplyser, at den 24-årige er sigtet for at have givet en 24-årig mand fra Svenstrup flere slag og spark på kroppen. Ved anholdelsen var den 24-årige sundbynit ifølge vagthavende påvirket på en sådan måde, at politiet ikke kunne afhøre ham. Han fik derfor en lur i detentionen, før han sidst på dagen var frisk nok til en snak om episoden. Han blev løsladt efter afhøringen, men er fortsat sigtet for det voldelige overfald.tino

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...