Drab

24-årig tæver fire hjemløse ihjel i New York med jernrør

Fire hjemløse er dræbt og en femte hårdt såret. De blev tilfældige ofre, siger politiet.

Politiet afspærrede det gadehjørne i New Yorks Chinatown, hvor fire hjemløse blev slået ihjel natten til lørdag.

Politiet afspærrede det gadehjørne i New Yorks Chinatown, hvor fire hjemløse blev slået ihjel natten til lørdag.

NEW YORK: En hjemløs mand har lørdag med et metalrør slået fire andre hjemløse mænd ihjel i New York, oplyser politiet i den amerikanske storby.

En femte person, der også blev angrebet, er alvorligt kvæstet.

Politiet har anholdt den 24-årige hjemløse mand, som mistænkes for angrebet i Chinatown på den nedre del af Manhattan.

De hjemløse blev angrebet i de tidlige nattetimer lørdag.

Ofrene lå tilsyneladende og sov, da de blev overfaldet, siger en talsmand for politiet.

- Hvad motivet angår, så ser det lige nu ud til at være et tilfældigt angreb. Ingen var mål på grund af race, alder eller noget i den dur, siger han.

Hver nat sover over 63.000 folk i New Yorks forskellige centre for boligløse ifølge Bowery Mission, der arbejder for hjemløse.

Men næsten 4000 sover på gaden, i undergrundsbanen eller på andre offentlige pladser.

Flere faktorer bidrager til hjemløshed, siger Bowery Mission. Det gælder blandt andet sindslidelse, narkomani, mangel på billige boliger og problemer med at kunne passe et arbejde.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst