24 børn udstillede deres kæledyr

ARENTSMINDE:Sidstedagen ved Arentsminde Idrætsforenings sommerfest blev indledt med et børnedyrskue. Her udstilledes 24 kæledyr af ligeså mange børn. Blandt dyrene var hunde, blandt andet en chihuahua, og kattekillinger, heriblandt en amerikansk skovkat. Herudover var der marsvin, hamstere og fugle. Dyrene blev bedømt af kommunalbestyrelsesmedlemmerne Erling Jacobsen og Aksel Vad, og der var præmier og flotte diplomer til alle børnene.