Udland

24 dræbt af bombe

Colombo: En bombe eksploderede i går i en bus ved en busholdeplads i Piliyandala 12 kilometer uden for Sri Lankas hovedstad, Colombo. 24 personer er dræbt og 40 såret, oplyste Sri Lankas militær til det amerikanske nyhedsbureau AP. En talsmand for hæren beskyldte De Tamilske Tigre (LTTE) for at stå bag. Der var flere end 300 rejsende til stede på busholdepladsen, da bomben sprang. Bussen havde 50 passagerer med sig. /ritzau/