24 par dystede i ehb bridgecup i Brovst-Hallen

BROVST: Brovst Bridgeklub har afviklet ehb Bridgecup 2006 i Brovst-Hallen med 24 deltagende par - 12 par i A-gruppen og 12 par i B-gruppen. I A-gruppen (middelscore 220) blev vinderne: 1. Rasmus Koch-Flemming Clausen, BK Nord Aalborg, 275 point, 2. Ole Berthelsen-Chr. Uldal, Pandrup BK, 269, 3. Henning Nielsen-Erik Bo Larsen, Brovst BK, 254. Det var fra starten de tre topplacerede, der var med i førerfeltet, og der var til det sidste spænding, om det var Rasmus Koch og Fleming Clausen eller Ole Berthelsen og Chr. Uldal, der skulle snuppe førstepladsen. B-gruppen (middelscore 220): 1. Knud Bisgård Olesen-Søren Skou, Fjerritslev BK, 260 point, 2. Lars Andreasen-Svend Tribler, Brovst BK, 258, 3. Lena Rom-Poul Rom, Pandrup BK, 256. Her var førerfeltet også med fra start. Lena og Poul Rom førte klart frem til kaffepausen. Om kaffepausen var for lang, vides ikke, men der var stor spænding til det sidste. - Der var en god stemning under hele turneringen, og Brovst Bridgeklub har tradition for også at uddele præmier til ikke placerede par, så alle har mulighed for at få en præmie med hjem, siger Niels Hansen fra den arrangerende klub. - Den næste store turnering, vi arrangerer, bliver søndag 24. september i forbindelse med klubbens 50 års jubilæum, hvor vi håber på mindst 144 deltagere, tilføjer Niels Hansen. hc