24 timer for svømmeklubben

19 svømmere fra Aars nåede næsten 440 kilometer i bassinet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

14-årige Nicolaj Svaneborg var en af de første i vandet.Foto: Michael Bygballe

AARS:- Selvfølgelig kan vi holde til det, lød det fra svømmerne, før starten gik lørdag eftermiddag, og svømmerne fik ret. Efter 24 timer med omkring otte timer i vandet til hver deltager, viste tavlen 439 kilometer og 650 meter. De mange svømmetag har indbragt klubben over 62.000 kroner i sponsorindtægter. - Alle har ydet en utrolig holdindsats, siger Mogens Christensen, som er formand for Aars Svømmeklub. Han fortæller, at svømmerne har været gode til at bakke hinanden op, og afløse deres kammerater, hvis nogen havde brug for en pause. - Det var især vigtigt med et klap på skulderen i nat, hvor motivationen var knap så høj, siger Mogens Christensen. De fleste deltagere er konkurrencesvømmere, og de har trænet frem mod maratonløbet den sidste uge. Alle kæmpede til de 24 timer var nået. - Vi deltager, fordi det sjovt. 24 timer lød af meget i starten, men vi vænnede os hurtigt til tanken siger 15-årige Sine Jakobsen.