2400 kroner mindre i løn end kollegerne

Ingeniører på Aalborg Industries bagud i forhold til andre virksomheder

De an­sat­te in­ge­ni­ør­ers for­mand, Leif Dyr­mo­se: Tål­mo­dig­he­den er brugt op.

De an­sat­te in­ge­ni­ør­ers for­mand, Leif Dyr­mo­se: Tål­mo­dig­he­den er brugt op.

AALBORG:Ingeniørforeningen, IDA, afleverede i går opsigelserne fra 13 ingeniører på Aalborg Industries. Dermed er virksomheden reelt strejkeramt fra udgangen af september. Ifølge Ingeniørforeningen kommer det dramatiske skridt efter, at langvarige lønforhandlinger med ledelsen er brudt sammen. For tre år siden indgik ingeniørgruppen, som er den faglige klub for ingeniører på Aalborg Industries, en aftale med ledelsen om, at deres løn skulle forbedres. Det er ikke sket. Månedslønnen er i snit 2400 kroner mindre end hos ingeniører på andre virksomheder i Aalborgområdet. Procedurefejl Ledelsen på Aalborg Industries henviser i en pressemeddelelse til, at et forhandlingsresultatet blev godkendt af ingeniørgruppen på et møde 31. juli. - Vi er usikre på, hvad der efterfølgende er sket, siden man nu har besluttet at aflevere og iværksætte en konflikt, skriver administrerende direktør, Jan Vestergaard Olsen. Leif Dyrmose, formanden for Ansatte Ingeniørers Råd i Ingeniørforeningen har denne forklaring: - Der skete en procedurefejl omkring fuldmagterne på medlemsmødet, der 31. juli godkendte forhandlingsresultatet. Godkendelsen var altså ikke lovlig. Der blev derfor afholdt en ekstraordinær generalforsamling med 100 procents deltagelse. Her nægtede et flertal at godkende forhandlingsresultatet. Ifølge Jan Vestergaard Olsen er opsigelserne ikke ledsaget af krav fra Ingeniørforeningens side. - Vi kræver en væsentlig lønstigning her og nu. Hvis man skulle være i tvivl, fremgår kravet af den pressemeddelelse, vi har udsendt, siger Leif Dyrmose. Tab dækkes Ingeniørforeningen har besluttet at give konfliktstøtte til berørte medlemmer på Aalborg Industries. - Udgangspunktet er, at de får erstatning for de tab, som de lider ved en konflikt, forklarer Leif Dyrmose. Samlet er der 18-20 medlemmer af Ingeniørforeningen på Aalborg Industries. Men en god håndfuld af dem er ansat i lederstillinger og derfor ikke omfattet af den aktuelle opsigelse.