EMNER

24NORDJYSKE kan ses i Skagen

SKAGEN:Mandag 1. september får det meste af Nordjylland - og herunder blandt andre medlemmer af Skagen Antennelaug - mulighed for døgnet rundt at blive opdateret med nyheder, når NORDJYSKE Medier søsætter Nordjyllands nye tv kanal 24NORDJYSKE. Det er en nyskabelse i europæisk tv, når NORDJYSKE Medier mandag lancerer en 24 timers lokal nyhedskanal, som gør det muligt for seerne at blive opdateret, underholdt og oplyst, når som helst, det passer ind i netop deres hverddag. 24NORDJYSKE sender i sløjfer a’ 20 minutter. Det betyder, at uanset hvornår der tændes, så er der ikke langt til, at man har det fulde nyhedsoverblik. Sløjferne opdateres løbende, så en historie, der udvikler sig, følges op, og når der sker nyt, kommer det straks med. Nydernes dækker Nordjylland, så seerne får et nyhedsoverblik og baggrund og dybde med hvad der er sket, hvorfor skete det og hvad kan det næste blive. Der er naturligvis også vejret, trafikmeldinger og så videre. Nyheder fra indland og udland er med i nyhedsfeltet nederst på skærmen, men omtales ikke som billedhistorier. 24NORDJYSKE er også en ny mulighed for annoncører for at blive set og hørt på en anden måde. NORDJYSKE Mediers lokale annonce-afdeling er den direkte vej til séerne med Color Hotel Skagen som første medvirkende fra premieren på mandag. - Skagen Antennelaug har indgået aftale med 24NORDJYSKE om en prøveperiode frem til nytår, måske til næste generalforsamling. 24NORDJYSKE kan findes på Skagen Antennelaug’s anlæg på Kanal-22 479 Mhz, fortæller formanden for antennelauget, Per Sørensen. Efter prøveperioden er det op til generalforsamlingen, om kanalen fortsat skal befinde sig på Skagen Antennelaugs anlæg. Næste generalforsamling er i april måned 2004. - Skagen Antennelaug ønsker 24NORDJYSKE god vind, siger Per Sørensen.