Døstrup

25.000-350.000 kroner i støtte

De første midler til udvikling fordelt i Mariagerfjord og Rebild kommuner

Fødevareministeriet har godkendt en snes projekter i Mariagerfjord og Rebild kommuner får mellem 25.000 og 350.000 kroner i støtte. Formålet er at skabe liv og arbejdspladser og midlerne er fordelt efter indstilling fra den lokale aktionsgruppe, LAG Himmerland, der har Lisbeth Nørgaard, St. Brøndum til formand. Følgende har fået tilsagn om støtte: Fremtidens spejderhytte, DDS Mariager, 150.000 kroner. Outdoor Fitness, Als Borgerforening, 150.000 kroner. Levendegørelse af natur- og kulturhistoriske aktiviteter, Boldrup Museum, 98.000 kroner International kunst- og kulturcenter Møllegården, Den selvejende institution Møllegården, 100.000 kroner. Bryghus i Norup, Clas Bloch, 50.000 kroner. Dialog-café, Kinorevuens Venner, 50.000 kroner. Udvikling af eventbokse-infostandere, Event-Denmark, 135.000 kroner. Legeplads, Vuggestuen Bifrost, 60.000 kroner. Naturlig Leg – fra nedlagt landbrug til levende landsbyerhverv, NaturligLeg.dk 125.000 kroner. Genetablering af hængebro, Aktivitetssted Fruerlundparken, 48.750 kroner. Skillingbro Kildecenter, Niels Moes, 200.000 kroner. Anlæggelse af ridebane i Smidie, Smidie Borgerforening, 25.000 kroner. Brobygning mellem mennesker, Døstrup, Carsten Vrae Andersen, 200.000 kroner. Formidling Krydsjagt VII, Fonden Krydsjagt VII, 120.000 kroner. Henriksdal, Maj-Britt Rysz Wisholm 40.000 kroner. Guldsmedeværksted i St. Brøndum, Dorthe Lausten, 50.000 kroner. Innovation under overfladen, Mariagerfjord kommune, 350.000 kroner. Café og nyt lokalt fødevareprodukt, Vaffelbageren i Mariager, 60.000 kroner. Norup – En indsats for et fælles liv, Norup Landsbyforening, 200.000 kroner. Der var i første runde ansøgninger for 6,6 million kroner og næste ansøgningsfrist er sat til 9. september. LAG Himmerland har for i år og sidste år i alt 6,4 million kroner til fordeling. I hele Nordjylland er der 21 million kroner til fordeling. – Det er glædeligt at mange har søgt, udtaler formanden for LAG Himmerland, Lisbeth Nørgaard. Projekterne forudsætter jo mindst 50 procent medfinansiering og sætter således meget i gang. jakob.lage@nordjyske.dk