Tyverier

25.000 for stjålet statue

Kong David efterlyses - findeløn 25.000 kr. Scanpix

Kong David efterlyses - findeløn 25.000 kr. Scanpix

KØBENHAVN:Menighedsrådet ved Vor Frue Kirke udlover nu en dusør på 25.000 kroner i et forsøg på at finde en stjålet statue. Statuen af kong David blev stjålet fra det stenhuggeri i sydhavnen, hvor det var til reparation. Der er tale om et ganske opsigtvækkende tyveri alene af den grund, at statuen vejer 2,5 ton. Formanden for menighedsrådet, Ole Ehlers, oplyser, at dusøren udbetales til den, der kan komme med oplysninger, som kan bringe statuen tilbage i hel stand. Ifølge ham har byen mistet en del af sin arkitektoniske identitet ved tyveriet. /ritzau/