Overenskomster

25 år gamle svar på globale udfordringer

Fagbevægelsen og arbejdsgiverne stiller op med 25 år gamle svar på tidens store spørgsmål, mener nordjysk forskningsdirektør

AALBORG:Selv om Danmark nu i over 30 år har været en del af det store europæiske fællesskab - nu med 25 lande i øst og vest - optræder store dele af den danske fagbevægelse - og arbejdsgiverne med - stort set som de gjorde før folkeafstemning om EF 2. oktober 1972. De aktuelle problemer søges løst med præcis de samme midler som dengang. Hør også det svære Henning Jørgensen, direktør for den europæiske fagbevægelses forskningsinstitut i Bruxelles, lægger ikke fingrene imellem, når han udpeger de vanskeligheder, de danske fagforeninger og dermed de danske lønmodtagere står over for. Og han kalder gerne de holdninger, der hersker i LO og toppen af de store forbund, for ren beton. - Min opgave er at fortælle de faglige ledere, hvilke opgaver de står over for, ikke hvad de mest har lyst til at høre, siger Henning Jørgensen, som indtil for et år siden var professor i arbejdsmarkedsforhold ved Aalborg Universitet. Og selv om der næppe er tvivl om, at han med sine synspunkter påkalder sig vrede fra den faglige top i Danmark, løber han ingen større risiko for at blive fjernet fra sit nye job, da 90 procent af forskningsinstituttets midler kommer fra EU. - Hvis man skal kortlægge, hvordan landet ligger i dag, kan man fint tage udgangspunkt i vores opfattelse af EU. Vi har lært at leve med og ser vel også positivt på den økonomiske side af sagen, men når det gælder den politiske side, slår vi fuldstændig bak. Og det gælder ikke blot fagbevægelsen, men vel nok størstedelen af den danske befolkning. Og dermed går vi glip af og overser de udviklingsmuligheder, EUs politiske dimension rummer. Vi lader nærmest som om, at den ikke eksisterer, og dermed afskærer vi os fra at øve indflydelse på vores egen fremtid, påpeger Henning Jørgensen, som trods en fynsk baggrund har slået rod i Nordjylland, hvor hjemmet også forbliver, selv om Bruxelles sluger sin del af tiden. Lokale løsninger Forskningschefen ser overordnet to store tendenser - megatrends, som det hedder i den verden. Den ene er globaliseringen eller populært kaldet "profit uden grænser", og det er tæt på at være en fuldt gennemført realitet, hvor selv EU nærmest kun er en lille brik i et verdensomspændende mønster. Den anden udviklingslinie går den stik modsatte vej - nemlig i form af decentralisering. Eksempelvis afgøres flere og flere spørgsmål på arbejdsmarkedet ude på den enkelte virksomhed i stedet for mellem organisationerne. Man laver sine egne husaftaler, som rummer meget mere end de kollektive, landsdækkende overenskomster. Et andet eksempel kunne være indsatsen mod arbejdsløsheden, som først blev flyttet fra Christiansborg og ministerierne ud til 14 regionale arbejdsmarkedsråd, og som nu er tæt på at havne ude i de enkelte - ganske vist større - kommuner. - Alt andet lige vil vi opleve mere og mere forskellige svar på den samme type problemer, og det har både positive og negative effekter. Men for fagforeningerne betyder det først og fremmest, at det fælles kort, man før havde inde i hovedet over arbejdsmarkedslandskabet, det glider væk, og dermed mister de store centrale forbund også en del af deres rolle, forklarer Henning Jørgensen. Det blev en butik Han ser en klar parallel i de politikområder, Folketinget har måttet afgive til Bruxelles. - De store fælles opgaver som miljø og alt det med harmonisering af finanspolitik og harmoniseringen af skatter og afgifter samt den europæiske centralbanks overtagelse af pengepolitikken betyder, at de danske, nationale politikere må koncentrere sig om de områder, EU ikke vil blande sig, nemlig uddannelse, socialpolitik, erhvervspolitik - og netop arbejdsmarkedspolitik, hvor vi i Danmark siden systemskiftet i 1901 har haft en ganske særlig ordning, hvor arbejdsmarkedets parter i store træk selv klarer ærterne, uddyber Henning Jørgensen. - Og så er det selvfølgelig også på de områder, at fagforeningerne har deres mission. Der har været en overgang, hvor nogle forsøgte at omorganisere fagbevægelsen til noget i retning af en serviceorganisation eller måske endda en butik med døgnåbent, hvor man kunne købe oplevelser og forbrugsgoder af forskellig slags. Men den model har vist sig som håbløs i forhold til den egentlige opgave, nemlig at varetage lønmodtagernes arbejds- og levevilkår, konstaterer Henning Jørgensen med en venlig hilsen til kollegerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, som har været fortalere for 24 timers serviceorganisationen, længst dyrket af landets næststørste forbund, HK, men i øvrigt udviklet i mange afskygninger hele raden rundt. - I stedet for at udtænke store forkromede aftalemodeller burde fagforeningerne jo for længst have sat ind på at skaffe større udfoldelsesmuligheder for medlemmerne. Større frihed - vil man have ferie eller mere i lønningsposen kan jo godt være en individuel sag - betyder større arbejdsglæde. Fri udfoldelse fører til, at man oplever at gøre et godt stykke arbejde og ikke bare "at have et arbejde". Folk kan meget mere, end de får lov til - og tit også mere, end de selv lige går og tror, fremhæver Henning Jørgensen. Vær selv politiske Samtidig kniber det fortsat med erkendelsen af, at de danske lønmodtagerorganisationerne er nødt til at blande sig på de politik-områder, hvor der stadig er mulighed for at udøve indflydelse herhjemme, tilføjer han. - Med bruddet mellem LO og Socialdemokratiet 8. februar 2003 taget det afgørende skridt til, at fagbevægelsen selv kan agere politisk med de særlige lønmodtagerinteresser, de repræsenterer, mens den fordelingspolitiske rolle, Socialdemokratiet har haft, er ved at være udtømt. På samme måder er LO-formand Hans Jensen ved at være glemt. Det ringer ud for de nationale, centralistiske organisationer, de mister deres betydning, fordi tingene foregår henholdsvis mere lokalt eller mere globalt. Tænk internationalt Udfordringen på den internationale front kan ovenikøbet se langt mere uoverkommelig ud. Fagbevægelsen må udnytte sit internationale netværk til at sejle op mod den globale profitjagt, mener Henning Jørgensen, i det mindste afbøde de værste virkninger af den hæmningsløse kapitalisme, som i sidste ende netop undergraver jobmulighederne herhjemme. - Og det er jo nok det punkt, at dansk fagbevægelse for alvor har svigtet. Og det er jo ikke fordi oplevelser som lukningen af Flextronics i Pandrup er af ny dato. Vi oplevede næsten det samme i Nordjylland 25 år tidligere, da det egnsudviklingsstøttede Lee Cooper, cowboybuksefabrikken i Hjørring, i lighed med mange andre i tekstilbranchen, lukkede for at flytte til lavtlønsområder som Portugal og andre lande uden for det daværende EF, siger Henning Jørgensen, som den faglige internationalisering alt for træg. Europa med vokseværk Han henviser til, at hans eget forskningsinstitut blev oprettet allerede i 1970, men indtil de første fælleseuropæiske brancheaftaler for to år siden så dagens lys, har der nærmest ingen kontakt været hen over landegrænserne, kun på det meget formelle plan i EU-systemet i Bruxelles. Kapitalen blev internationaliseret allerede tidligt i 1800-tallet - i andre dele af Europa og verden i virkeligheden længe før - og den faglige organisering startede også omkring 1850 som en international bevægelse. Men med 1. verdenskrigs start - skuddene i Sarajevo - led både den blomstrende internationale handel og den spirende fagbevægelse et stort tilbageslag og blev for en stor dels vedkommende til rene nationale foretagender. Og i dag har man nærmest glemt, at man har hinanden - sådan at Flextronics-ansatte i Danmark stort set ingen kontakt har - haft - til kolleger i Ungarn, Mexico, Kina og hvor de nordjyske job ellers er forsvundet hen. - Men behøver det ikke at være så svært at komme videre. Det kan godt være, at det er en bitter pille at sluge, at man er 25 år bagefter i sin tænkning. Men i virkeligheden handler det mest om, at man mobiliserer den kollektive intelligens. Medlemmerne skal tilbage til beslutningsprocessen, det er deres liv, det handler om. Og så vil man også kunne samle op på en masse af de ting, der halter på arbejdsgiversiden, som bestemt heller ikke er fulgt med tiden, fastslår Henning Jørgensen.