Brønderslev

25 år i Klim Sparekasse

} JUBILÆUM: Kontorassistent Lisbeth Lynglund kan 1. august fejre 25 års jubilæum i Klim Sparekasse. Hendes arbejdsområde har især været kundebetjening og opgaver vedrørende kassefunktionen og likviditetsområdet. Hun har gennem alle årene været ansvarlig for betjeningen af kunderne i sparekassens filial i V. Thorup. Ikke mindst her har hun opbygget et stort lokalkendskab, og personlig betjening kombineret med en høj grad af service har altid haft højeste prioritet. Lisbeth Lynglund tager sig også gerne tid til en personlig snak, hvor alt kan drøftes. Et godt humør og en frisk bemærkning har også altid været nogle af jubilarens kendetegn. Og som en god og loyal kollega har hun altid præget den positive omgangstone i sparekassen. Jubilæet fejres med familie og kolleger ved en privat sammenkomst.