Frederikshavn

25 år med Loppeladen i Strandby

Jubilæet markeres på lørdag

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Der er med garanti nogle gode fund at finde når Loppeladen kan fejre 25 års jubilæum. Privatfoto

STRANDBY:FDF Strandby kan lørdag 26. september klokken 10.00 til 13.00 fejre 25 års jubilæum med Loppeladen.

Loppeladen begyndte, som så meget andet, med, at en håndfuld personer fik en idé. En idé, der fængede hos nogle og mødte en smule modstand eller skepsis fra andre.

Alle kvaler blev dog overvundet, og der var basis for at åbne Loppeladen.

Når man lytter til enkelte af Loppens medarbejdere, som var med fra start, så må man sige, at det var under ganske andre forhold, mangt og meget skulle løbende repareres.

Gennem årene er der lagt mange kræfter og en del penge i forbedringer af forholdene for både kunder og ”personale”. En ting kan man dog notere sig, nemlig at ”Loppen” er kommet for at blive.

Loppeladen i Strandby nyder stor glæde af tidens trend, at det er blevet in at handle i genbrugsbutik.

FDF Strandby vil gerne markere jubilæet med ekstra gode tilbud til kunderne denne dag, der vil naturligvis også være kaffe på kanden samt kagemand. Sidst men ikke mindst vil FDF Strandby indvie deres nye forplads på denne dag.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst