25 år med musik og venskab

"Black Label" har i et kvart århundrede spillet til fester - og det er stadig sjovt

LØGSTØR: Et kvart århundrede med fester - og de bliver ved, om de så kun kan underholde på plejehjemmet til sidst. For de tre musikere i "Black Label" er det stadig sjovt at spille til firmafester, julefrokoster, halballer, private fester og alle mulige andre festligheder. Nytårsaften kunne de fejre 25 års jubilæum i bandet, og alligevel glæder de sig til hver eneste gang, de igen skal stille instrumenterne op på en kro, i en hal eller et forsamlingshus og spille til ud på de små timer. De to af musikerne er fra Løgstør. Det er den 49-årige guitarist Flemming Liltorp Hansen og 43-årige keyboardspiller Søren Peter Mogensen (efter sigende stadig en knægt, der er på prøve i bandet). Sidste mand er 45-årige trommeslager Kaare Maul fra Strandby. I det civile liv er de henholdsvis medarbejder på Løgstør Rør, pædagogmedhjælper og skoleinspektør. Jobs, der gør, at de kan spille musik for musikken og fornøjelsens skyld og ikke så meget på grund af pengene. - Det eneste, vi ikke har spillet til, er skilsmisse og ildebrand, lyder det fra Kaare Maul. Avisen har mødt de tre herrer i Søren Peter Mogensens udestue til en kop kaffe og en snak om de 25 år. De har meget på hjerte. Årene har givet utallige oplevelser, og de kunne fortælle i timevis om de bedste og værste af slagsen. Om personalefesten, hvor direktøren i sin velkomsttale skældte medarbejderne huden fuld, så det tog timer at få rettet de krummer tæer ud igen. Festen var dødsdømt fra start. Også selvom der var fri bar. Om indvielsesfesten på et parkhotel, der aldrig har eksisteret. Det gik konkurs, inden det nogensinde nåede at blive bygget færdigt, men indvielsesfesten blev der nu brugt hundredtusindvis af kroner på. Og så er der lige den om den travle kok, der også skulle servere, hvilket foregik løbende. Højdepunktet var, da han skulle flambere desserten og fik sat ild til gulvtæppet. Det er nu sjovere, når folk danser og morer sig. Så skidt med, at en stor del af weekenden går med fritidsjobbet, og at det i virkeligheden er hårdt arbejde, der kræver adskillige danskvand i aftenens løb. Ikke alkohol. - Det hjælper ikke at være skidefuld på scenen, forklarer Flemming Liltorp Hansen. Hvis det skal være rigtig festligt, står den på danskvand med citrus. "Black Label" har lagt sceneskrækken på hylden for længe siden. Rutinen har taget over. Men selvom de spiller for lystens skyld, tager de musikken alvorlig. Der øves hver uge, og repertoiret fornyes hele tiden. Så bliver det heller ikke ensformigt. Musikken er ikke ret meget dansktop men derimod 60'er-musik og hits fra de sidste fire årtier. Når den står på dansk musik, er det gerne ShuBiDua og Kim Larsen. - Det er levende musik med levende musikere, forklarer Søren Peter Mogensen. Hans Hammond-orgel har ikke automatik, og enhver form for disketter med indspillet musik er bandlyst. De vil nødigt sige noget ondt om musikere, der bruger rytmebokse og automatisk akkompagnement, men for dem er altafgørende, at der spilles live. - Vi får tit at vide, at det er dejligt, vi spiller selv, supplerer Kaare Maul. "Black Label" har aldrig aflyst et engagement. Til gengæld har de ofte spillet trods feber og sygdom. Når folk har bestilt musik, og glæder sig til en festlig aften, så skal de også have det. Venskabet har holdt til de mange år: - Der har aldrig været et skævt ord mellem os. Vi hygger os sammen som i en anden herreklub.