Skagen

25 år med voldsom vækst

Jubilæum og udvidelse fejret med marked på gårdspladsen

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Ulla Mosich havde god grund til at være i godt humør. Haven var fyldt med gæster, og solen skinnede, naturligvis, sagde hun, fra en skyfri himmel. I baggrunden ses her den nyeste udvidelse af kroen.

- Solen, den kan vi altid være sikre på. Ejeren af Aalbæk Gl. Kro, Ulla Mosich, havde det allerbedste humør fremme i går, og det var med rigtig god grund. Ikke blot var der strålende solskin fra en, stort set, skyfri himmel. Det var også dagen, hvor hun markerede, at det er 25 år siden, hun rykkede ind på kroen som ejer. Den udvikling, Aalbæk Gl. Kro har været igennem de seneste 25 år, er en god grund til, at det var det gode humør, der prægede dagen. - Da jeg og min nu afdøde mand, Jørgen, overtog kroen, var der fire værelser med fælles bad - et bad, som gæsterne oven i købet delte med værtsparret. I forbindelse med, at vi markerer jubilæet, indvier vi også officielt den seneste udvielse af kroen. Det er en selvstændig værelsesbygning, hvor der er kommet otte nye værelser - med eget bad, fortæller Ulla Mosich. Kroens overnatningskapacitet er øget voldsomt i de 25 år. Første store udvidelse skete i midten af 1980'erne, hvor rigtig mange svenskere ferierede i Aalbæk og i Skagen Kommune i det hele taget. Læs hele historien i NORDJYSKE fredag