EMNER

25 år på blikvarefabrikken

Brovst Blikvarefabrik har mange trofaste medarbejdere. En af dem, 43-årige Jan Kjær Andersen, Kanalvej 159, Birkelse, fejrede i går 25 års jubilæum.

Jan kjær Andersen fejrede i går 25 års jubilæum på Brovst Blikvarefabrik. Foto: Erik Sahl

Jan kjær Andersen fejrede i går 25 års jubilæum på Brovst Blikvarefabrik. Foto: Erik Sahl

- Efter skolen arbejdede jeg først ved landbruget og derefter på Brovst Fjerkræslagteri, og i januar 1984 begyndte jeg på blikvarefabrikken, fortæller Jan Kjær Andersen. Gennem årene har han været beskæftiget i de fleste af fabrikkens afdelinger. Han startede på maskinværkstedet, og senere har han bl.a. haft opgaver med at svejse og galvanisere. De seneste år har han stået for pakning af alle virksomhedens produkter, der sendes til mange lande. I familien Kjær Andersen er det ikke blot Jan, der er faldet godt til på blikvarefabrikken. Hans far, Eli Kjær Andersen, Tranum, havde været på fabrikken i 20 år, da han trak sig tilbage på grund af alder. Og hans lillebror, Brian Kjær Andersen, Tranum, kan fejre 25 års jubilæum på blikvarefabrikken til august. - Vi ha også haft en række medarbejdere, der har nået at fejre 40 års jubilæum hos os, siger fabrikant Bjarne Nørskou, der glæder sig over den stabile arbejdskraft. En medarbejder er i gang med at sætte rekord på 45 år. Den når han om et år.