25 år som kirkesanger fejres med salmesang og gudstjeneste

Iben Kragelund
I 25 år har Knud Ves­ter­ga­ard sun­get for på sal­mer­ne til guds­tje­nes­ter­ne i Em Kir­ke. Foto: Ben­te Po­der
EMNER 1. oktober 2006 06:00

EM: Aftenens gudstjenester i Em Kirke bliver en særlig festgudstjeneste Anledningen er et 25 års jubilæum. Jubilaren Knud Vestergaard har, siden han blev ansat som kirkesanger i efteråret 1981, sunget for på salmerne kirken, og søndag efter søndag - og helligdagene med - møder han stadig trofast op for at synge for og med de fremmødte kirkegængere. - Jeg har da både ferie og weekendfri ind imellem. Men på helligdagene, der skal jeg altid på arbejde. Det vidste jeg jo allerede, da jeg gik ind i det, siger han. Til dagligt arbejder Knud Vestergaard som landmand, men det er ikke noget problem at kombinere det med kirkearbejdet. Faktisk passer de to job så godt sammen, at han også synger fast i Vrå Kirke. - Men der har jeg kun været i 24 år - så det er først til næste år, jeg kan fejre jubilæum dér, siger han. Knud Vestergaard er 62 år, men det ser han ikke som en hindring for fortsætte. - Jeg er jo egentlig tæt på pensionsalderen, men som kirkesanger kan man blive ved, til man bliver 70, siger Knud Vestergaard. Han vil dog ikke sætte nogen tid på, hvor længe han bliver ved med at synge i de to kirker. - Jeg tager ét år ad gangen. Så længe fysikken og stemmen slår til, fortsætter jeg - men det kan jo lige pludselig ændre sig, siger han. Men til gudstjenesten i aften kan han hvile stemmebåndet lidt. Her kommer Serritslev Kirkes børnekor nemlig og synger for.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...