25-årig har ventet fem år på uddannelse

Ingen hjælp fra kommunen til Malene, der ikke kan gennemføre uddannelse selv

AALBORG:Den 25-årige Malene Frederiksen, Aalborg, har ventet i fem år på at få hjælp til en uddannelse, og der er ingen lyse fremtidsudsigter. Malene Frederiksen lider af refleksdystrofi i sin højre fod og har konstante og ofte meget stærke smerter i foden. Hun kan derfor ikke gennemføre en uddannelse på normal tid. Hun ønsker sig brændendende, at en arbejdsgiver vil ansætte hende i en elevplads som kontorassistent. Siden Malene Frederiksen var 20 år har hun forsøgt at få Aalborg Kommune til at hjælpe sig i gang med en uddannelse. Men lige lidt har det hjulpet. - Lige som andre unge vil jeg gerne uddanne mig, så jeg kan forsørge mig selv ved et arbejde, jeg kan lide. Jeg vil klare mig selv, siger Malene Frederiksen, som er så træt af at vente, at hun efterhånden er ved at opgive. - Jeg er med tiden begyndt at føle mig godt og grundig magtesløs, forklarer Malene Frederiksen om sin situation. Da hun var 18 år gammel, blev hun opereret for en knyste i foden med den konsekvens, at foden tog skade. Som 20-årig måtte hun opgive sit studie på HHX, og søgte derfor hjælp i kommunen. Venner og veninder var i fuld gang med uddannelse, og det skulle hun også. Hun behøvede dog hjælp i form af kortere arbejdstid pr. dag på grund af smerterne. - Dygtig og positiv Men kommunen har ikke haft held til at hjælpe Malene til en elevplads indenfor kontor. Først og fremmest fordi revalideringslovgivningen ikke giver direkte mulighed for at give arbejdsgiverne tilskud til en elevplads. Arbejdsprøvninger, virksomhedspraktik og ventetid har afløst hinanden i årene, der er gået. Hun har fået flotte ord med på vejen. Dygtig, omgængelig og positiv. Eneste minus er, at hun mangler erhvervserfaring. Erfaring som hun har haft svært ved at få som følge af sit handicap. I Aalborg Kommune erkender leder af Ungdomskontoret, Lars Zøylner, at det indtil nu ikke er lykkedes at hjælpe Malene Frederiksen til at få drømmeelevpladsen indenfor kontorområdet. Og at det er et usædvanligt langt forløb. - Ja, det er det. Men igennem forløbet er der dels sket en afklaring af, hvor mange timer Malene har været i stand til at arbejde, og dels har hun i praktikken fået den arbejdserfaring, som hun ellers ville være afskåret fra. Endvidere påpeger Lars Zøylner, at det sidste praktikforløb på Aalborg Sygehus, blev så langt, fordi det netop så ud til at kunne give en elevplads. Det gjorde det uheldigvis ikke. Aalborg Kommune brugte ligeledes også tid på at henvise Malene Frederiksen til Jobformidlingscentret. Et center, der ikke formidler job til handicappede unge som Malene. Det var altså en fejl, men det gik der over et halvt år med. Det var inden Malene Frederiksen kom i kontakt med Ungdomskontoret. Malene Frederiksen begyndte på det tidspunkt alvorligt at tvivle på, hvorvidt kommunen havde hånd i hanke med hendes situation. - Tankerne for igennem mit hoved. Havde de ikke læst min journal? Jeg tror det ikke, for havde de det, var jeg ikke blevet sendt et forkert sted hen, forklarer hun. Mange år med ingenting - Den ene socialrådgiver har afløst den anden, og det gør det heller ikke bedre. Malene Frederiksen kan ikke forstå, at der skal gå så mange år med skiftende rådgivere, med skiftende arbejdsprøvninger, med lange ventetider og med, for hende at se, ingenting. - Politikerne har så travlt med, at unge skal begynde en uddannelse. Men hvad med os unge, der har et handicap. Os har de åbenbart glemt eller også regner de os ikke for noget. Økonomisk har det også været en øretæve. De mange års ventetid har hun tilbragt på kontanthjælp vel at mærke nedsat kontanthjælp for unge under 25 år. Leder af Ungdomskontoret i Aalborg Kommune, Lars Zøylner, forklarer, at reglerne om revalidering er indrettet sådan, at der ikke er mulighed for at give arbejdsgiverne tilskud til elevlønnen, hvis en ung med nedsat arbejdsevne skal have en faglig uddannelse. - Princippet er, at arbejdsgiveren altid skal afholde en udgift svarende til den overenskomstmæssige elevløn. Der ligger således ikke i modellen et økonomisk incitament hos arbejdsgiverne til at foretrække en ung med reduceret arbejdsevne, siger Lars Zøylner. Han mener, at eneste mulighed for, at Malene Frederiksen får den uddannelse, hun så brændende ønsker sig, er at en arbejdsgiver i første omgang vil være villig til at ansætte den 25-årige i færre timer om ugen over en længere periode end normalt. - Der skal findes en arbejdsgiver, som vil ansætte Malene i en elevplads, siger Lars Zøylner. Og derfor kunne håbet naturligvis være at der med denne artikel er en arbejdsgiver, der vil tilbyde Malene en elevplads. - Når det lykkes at finde en arbejdsgiver, skal der træffes aftale om et forlænget elevforløb og med en reduceret ugentlig arbejdstid. Elevaftalen skal godkendes af uddannelsesstedet og fagforeningen. Fagforeningen skal acceptere, at arbejdsgiveren udbetaler løn for de aftalte fremmødetimer, men over en længere læretid, siger han. Ikke ung længere - Hvorvidt det overhovedet er muligt afhænger af flere parters godkendelse, men frem for alt af om det er muligt at finde en arbejdsgiver, siger Lars Zøylner, der netop har sluppet Malene Frederiksens sag. Hun er blevet 25 år og er ikke længere tilknyttet Ungdomskontoret. Hun er blevet voksen. Men inden da nåede hun at takke nej til et tilbud fra kontoret, som hun ikke kunne se nogen mening i. Ungdomskontoret ville sende hende på RevalideringsCenter Aalborg. - Jamen, det er der intet perspektiv i. Skal jeg bare blive ved med arbejdsprøvninger og afklaringer. Det kan da ikke passe, siger Malene Frederiksen. Hun blev 25 år 11. juli.