Retspleje

25-årig i grundlovsforhør

Klokken 12.30 bliver en 25-årig mand fra Hirtshals fremstillet i et grundlovsforhør i retten i Hjørring.

Han er sigtet for natten til torsdag at have brudt ind i Hirtshals Bowlingcenter, hvor 13 spillemaskiner blev brudt op. Ved indbruddet blev der stjålet 3300 kroner i kontanter, 8500 i spillemønter og 16 kartoner cigaretter. Manden, som er kendt af politiet i forvejen, har erkendt forholdet over for politiet.