Trafikulykker

25-årig kvinde trafikdræbt

LØGSTØR:En 25-årig kvinde fra Brovst i Nordjylland blev i går dræbt i en trafikulykke på Viborgvej syd for Løgstør, oplyser politiet i Løgstør. Kvinden mistede af ukendte årsager herredømmet over sin bil, der væltede rundt, så hun blev klemt fast. En mandlig passager er indlagt på Aalborg Sygehus med en hjernerystelse. /ritzau/