25-årig ville køre betjente ned

Mand fra Hjørring varetægtsfængslet i fire uger.

Politibetjentene måtte springe for livet i sidste uge. Nu er gerningsmanden varetægtsfængslet. Arkivfoto.

Politibetjentene måtte springe for livet i sidste uge. Nu er gerningsmanden varetægtsfængslet. Arkivfoto.

En 25-årig mand fra Hjørring blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør, hvorefter han blev varetægtsfængslet i fire uger. Den sigtede blev anholdt af politiet mandag i forbindelse med en episode fra sidste uge, hvor to betjente måtte springe til side for ikke at blive kørt ned af den 25-årige. Episoden fandt sted i Hirtshals, hvor betjentene var ude ved en bolig for at undersøge en mistanke om stoffer, da den sigtede kørte op til huset. Han blev genkendt af den ene betjent, som har stiftet bekendtskab med den unge mand af flere omgange. Da han havde fået frakendt sit kørekort, ville betjentene gå rundt om huset for at afskære ham vejen og anholde ham. Meget tæt på Idet manden fik øje på betjentene, accelererede han kraftigt og kørte i retning mod dem. De måtte begge springe til side for ikke at blive ramt, men det var tæt på. Den ene betjent blev strejfet på pistolhylsteret og på hånden, men kom ikke alvorligt til skade. De har dog begge udtalt til politirapporten, at de frygtede for deres liv. Det lykkedes den anden betjent at ramme den 25-årige i ansigtet med peberspray, men han fortsatte videre og efterlod senere bilen, som var stjålet. Ville ikke udtale sig Den 25-årige ville i retten ikke udtale sig om sigtelsen for vold mod tjenestemand i funktion, men gav udtryk for, at han vil nægte sig skyldig, når retssagen begynder

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.