Hjørring

25 demonstrerede mod krig

HJØRRING:På trods af, at foreningen Ingen krig mod Iraks demonstrationsmøde mod krigen i Irak var blevet aflyst, mødte ca. 25 demonstrerende alligevel op ved Cityscenen for at protestere mod krigen torsdag aften. De 25 fredsaktivister ønskede at markere deres modstand mod bombningerne af Irak. Demonstranterne sang fællessange for fred. Fredsaktivist fra Ingen krig mod Irak, Bent Jørgensen, der tidligere har udtalt sig mod krigen i NORDJYSKE, havde taget sanghæfter med til den spontane demonstration.