25 SF-folketingskandidater bakker fortsat partiet op

25 ud af 31 folketingskandidater fra SF siger, at de stadig vil stille op til næste valg.

Balladen i SF får ikke partiets folketingskandidater til at droppe deres opstilling. Det viser en rundspørge som tv2.dk har foretaget.

31 af de 64 kandidater, som stillede op ved sidste folketingsvalg, har svaret på, om den nuværende krise i SF får dem til at undlade at stille op for partiet ved næste valg.

Af de 31 svarer 25 nej til spørgsmålet. De vil gerne stille op igen. En enkelt har ingen kommentarer. En er usikker. Og fire har meldt sig ud af partiet siden sidste valg, men ikke i forbindelse med den aktuelle uro i SF.

- Den nuværende krise kan være med til at få SF på rette spor igen, nemlig som et solidt venstrefløjsparti.

- Træffer vi de rigtige valg i SF de næste par måneder, så øger det bestemt lysten til at gå ud og kæmpe for SF som folketingskandidat, siger Iben Kromann Madsen fra Odense Syd-kredsen til tv2.dk.

- Jeg synes stadig, at SF er det bedste rød-grønne parti i Danmark, siger Melanie Simick fra Mariagerfjord-kredsen til tv2.dk.

SF skal vælge ny formand på et ekstraordinært landsmøde i weekenden 1.-2. marts.

Kampen om formandsstolen efter Annette Vilhelmsen står mellem partiets røde fløj, som tæller flertallet af de resterende folketingsmedlemmer, og partiets grønne fløj, som blandt andre tæller Pia Olsen Dyhr, Margrete Auken, Steen Gade og Lejre-borgmester Mette Touborg.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst