Vesthimmerland

25 spiste bøf i Strandby Hallen

STRANDBY:Søndag aften var der for første gang "spis sammen aften" i Strandby Hallen. Arrangementet er udsprunget af det arbejde, der har stået på med at skabe flere aktiviteter i hallen. 25 personer havde taget imod tilbuddet om at spise i Strandby Hallen i stedet for at stå derhjemme og kokkerere i køkkenet. Menuen, som bestod af dansk bøf med bløde løg, kartofler, brun sovs og rødbeder, havde Anitas Mad fremstillet. Alle blev mætte og hyggede sig et par timer, inden de gik hjem igen. Arrangørerne mener, at antallet af deltagere og tilbagemeldingerne tyder på, at ideen er god. Derfor holdes der igen "spis sammen aften" den første søndag i både marts og april. Herefter vurderes om det skal fortsætte.