Aalborg

25 trafik-syndere

Aalborg Politi afviklede onsdag tre timers færdselskontrol på Tranholmvej i Aalborg Øst. 25 politi-rapporter for forskellige forseelser blev det til, da politiet tog retur. Vagthavende oplyser, at det i høj grad var de kendte synder, der blev begået. Af den slags, det kan være svært at få bilister til for alvor at forstå, at de skal lade være med. Seks blev taget for at køre for stærkt. Seks blev noteret for at tale i mobiltelefon og en del blev vinket ind til siden, fordi de ikke havde sikkerhedsselen på. Alle 25 kan nu vente på en bøde i postkassen.