250.000 mister penge på at arbejde

Selv efter skattereform og andre reformer vil det stadig ikke kunne betale sig for en kvart mio. danskere at få et arbejde eller tjene flere penge.

Det fremgår af Økonomisk Oversigt, som regeringen netop har udsendt.

Betaler sig ikke

Mister man et tilskud, en ydelse eller støtte, fordi man får arbejde, omregner man det til det, man kalder en såkaldt nettokompensationsgrad. Hvis den er over 80 pct., kan det ikke betale sig at arbejde.

Det er den nu for 250.000 danskere. I 2005 var tallet endnu højere med 400.000.

Specielt enlige forsørgere vil få meget lidt ud af at komme i arbejde. Det skyldes, at enlige forsørgere ofte vil opleve, at boligstøtte og tilskud til daginstitutioner vil blive aftrappet, hvis de får et arbejde og tjener flere penge.

Omregner man de mistede ydelser til skat, betyder det reelt, at de enlige forsørgere får en marginalskat på ca. 60 pct. Det er væsentligt mere, end topskatteydere betaler.

Flere forklaringer

En væsentlig årsag til, at enlige forsørgere i mange tilfælde får en høj sammensat marginalprocent, er, at de både er berørt af aftrapning af boligstøtte og af tilskud til daginstitutionsbetaling.

For enlige uden børn er det aftrapningen af boligstøtte, der gør udslaget, mens det for par uden børn hovedsageligt er aftrapningen af ægtefælles eller samlevers sociale pension, der er afgørende.

For par med børn er billedet mere sammensat, men det væsentligste bidrag er aftrapningen af boligstøtte.