Børnepasning

250 unge sangere

Børnehaver fra Fjerritslev, Klim og Trekroner samt dagplejere var mødt med pædagoger og børn for at synge på Krotorvet i Fjerritslev.

Børn synger på Krotorvet i Fjerritslev. Foto: Henrik Bo

Børn synger på Krotorvet i Fjerritslev. Foto: Henrik Bo

Anledningen var børnenes sangdag, Syngelyst, der på landsplan blev holdt for tredje gang. Der var samlet omkring 250 unge sangere på torvet og mindst lige så mange forældre og bedsteforældre, da børnene stemte i den første af fire sange: "Jeg ved en lærkerede". Efter sangen blev børnene budt på juice og frugt sponseret at lokale forretninger og virksomheder. Kampagnen Syngelyst går kort sagt ud på, at få børn og unge til at synge. Projektet støttes bl.a. af Kulturministeriet, Undervisningsministeriet samt Indenrigs- og Socialministeriet. Lone Nielsen, pædagog i landsbyordningen Solstrålen i Trekroner, var den lokale tovholder for sangen på Krotorvet.