2500 flere nordjyder uden job på et år

Nordjysk arbejdsløshed steg 15,6 pct.

AALBORG:Stadig flere arbejdsløse må se til fra sidelinien, mens Folketingets politikere diskuterer, hvad der skal til for at vende den stigende arbejdsløshedskurve. På landsplan steg antallet af mennesker uden arbejde med ca. 23.000 fra juli 2002 til juli 2003. For Nordjylland steg antallet af arbejdsløse med 2500 svarende til en stigning på 15,6 pct. i forhold til sidste år. Regionen har en ledighedsprocent på 7,8, mens den er 6,4 for hele landet. Tallene for august er ikke gjort op endnu, men de foreløbige meldinger fra a-kasserne giver ikke grund til optimisme. - Det ser meget sort ud for vores medlemmer, specielt efter fyringerne på Flextronics, siger kasserer i Kvindeligt Arbejderforbund i Aalborg, Susanne Nissen. I slutningen af juli opgjorde afdelingen antallet af dagpengemodtagere til 700. 25. august var tallet steget til mere end 1000, hvilket især tilskrives de mange Flextronicsfolk. - Og dagligt kommer der flere til, siger kassereren. Som eksempler på virksomheder, der i øjeblikket må sende medarbejdere ud i ledighed, kan hun nævne elektronikvirksomheden Eurocom Industries, ECI, i Aalborg og Sanderplast i Nibe. Hos ECI er 23 KAD'ere sendt på arbejdsfordeling. Sanderplast lukker fra på mandag hver anden uge, hvilket betyder, at 15 KAD-medlemmer kommer på arbejdsfordeling. Førnævnte Flextronics har dog på det seneste udgjort et lille lyspunkt med daglige opnormeringer af bemandingen. Der er imidlertid ikke tale om fastansættelser, men om vikariater, som besættes via vikarbureauet Manpower. - Det er især indenfor metal- og byggefagene. Specielt byggefagene er hårdt ramt i øjeblikket, som ellers længe klarede sig rimeligt godt, siger fuldmægtig hos arbejdsformidlingen i Aalborg, Kurt Nielsen. Hos SiD Anlæg & Byg kan kontorbestyrer Frank C. Larsen alt for godt kende den karakteristik. - I begyndelsen af august var ledigheden blandt vores medlemmer på 13 pct. svarende til 250 personer. Sidste år ved samme tid var den 10 pct. Kontorbestyreren skal helt tilbage til august 1997 for at finde en ledighed højere end den nuværende. Dengang var den på 13,6, og med mindre udviklingen snart vender, frygter han at se også det niveau gentaget. - I øjeblikket ser vi kun lokale småbyggerier med måske 30-40 mand på opgaven. På lidt længere sigt ser han dog lyspunkter forude for Aalborgs bygningsarbejdere. - Der ligger nogle store byggeprojekter og venter et til to år fremme i midtbyen på begge sider af fjorden. Især musikhuset vil komme til at trække en betydelig mængde arbejdskraft, så vi kan sætte vores lid til lokale projekter, siger han. Hele udviklingen i antallet af arbejdsløse kan ifølge AF ikke tilskrives, at erhvervslivet er trængt. En væsentlig årsag er reformen af arbejdsmarkedspolitikken, som betyder, at færre er i aktivering. For Nordjyllands vedkommende drejede det sig i juli om 800 personer. Af Arbejdsmarkedsrådets juli-opgørelse fremgår, at det stort set er over hele linien, at ledigheden stiger. Kun for folkeskolelærere og VVS-folk går det den modsatte vej. Restaurationsbranchen topper med en ledighedsprocent på 16,4, mens sygeplejerskerne er nede på 0,6 pct. Statistikken viser også, at det især er blandt mandefagene, at ledigheden trænger sig på. Hvor mændenes ledighed steg med knap 23 pct., så har kvinderne en stigning på 10,3 pct.. Også i juli 2003 er der tale om en uensartet udvikling for de nordjyske kommuner. Yderpunkterne er, at ledigheden i Støvring steg med 27 pct. og kun med 2,3 pct. i Brønderslev og Dronninglund. Med en nordjysk ledighedsprocent på 7,8 har kun Bornholm og København/Frederiksberg flere ledige.