26-årig amok med kniv og støvsugerrør

Holstebro 24. september 2007 06:00

HOLSTEBRO: Et knivsår i hånden og hævelser i ansigtet efter slag med et støvsugerrør blev enden på en tur i byen for en 24-årig mand, da det, der skulle have været en hyggelig afslutning i en lejlighed i Holstebro, udviklede sig voldsomt. Meningen var, at en gruppe unge mænd og kvinder - heriblandt gamle soldaterkammerater - skulle overnatte i lejligheden. Men pludselig overfaldt lejlighedens indehaver den 24-årige med en køkkenkniv. Knivsåret fik han, da han værgede for sig og fik vristet kniven fra angriberen. Herefter flygtede han ned ad trappen skarpt forfulgt af den 26-årige indehaver af lejligheden, der tævede løs på ham med et støvsugerrør. Da politiet kom til stede, var manden tilbage i lejligheden og stod klar med en bajonet og en kniv, som han dog lagde fra sig, da betjentene fik gjort ham det klart, at det var politiet, der kom. Den 26-årige fremstilles i grundlovsforhør senere søndag, mens den 24-årige er udskrevet fra sygehuset efter at have fået syet såret i hånden. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...