26-årig anholdt for fitness-skyderi

KØBENHAVN:En 26-årig mand med tilknytning til Bandidos, der gennem længere tid har været eftersøgt for et drabsforsøg ved Equinox Fitness i Valby 10. november sidste år, har meldt sig selv. Ved skyderiet blev en 20-årig mand fra banden Black Cobra overfaldet med slag og spark og skudt i maven. Den 26-årige var netop blevet efterlyst via Interpol, da han meldte sig selv. /ritzau/