26-årig død efter at være slynget ud af ulykkesbil

En bil med to unge mænd forulykkede natten til lørdag i Hinnerup. Passageren mistede livet.

Ritzau
En 26-årig mand mistede natten til lørdag livet i en soloulykke i Hinnerup, der ligger nordvest for Aarhus. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Kriminalitet 2. juni 2018 13:25

En 26-årig mand mistede natten til lørdag livet i en soloulykke i Hinnerup, der ligger nordvest for Aarhus.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi.

Den 26-årige var passager i bilen. Føreren var en 23-årig mand.

Ifølge Randers Amtsavis skete ulykken klokken 02.15, da føreren mistede herredømmet.

- Det fik bilen til at vælte rundt mange gange, og begge mænd blev slynget ud af bilerne, siger vagtchef Peter Tholstrup til Randers Amtsavis.

Politiet antager, at mændene ikke havde sikkerhedssele på, ligesom det formentlig var høj fart, der var skyld i ulykken.

De pårørende er blevet underrettet.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...