Frederikshavn

26-årig mand fundet død

Den 26-årige mand fra Læsø, der torsdag blev efterlyst af politiet, er fundet død på øen.

Det oplyser Nordjyllands Politi. Manden, der har boet i Århus nogle år, flyttede i januar hjem til sine forældre på Læsø. Tirsdag aften efter 19.30 forlod han hjemmet på en knallert, oplyser landbetjent Per Nielsen, Læsø.