EMNER

26 dræbt af to bomber i Irak

BAGDAD:Selvmordsbomber kostede torsdag mindst 26 mennesker livet i de irakiske byer Bagdad og Kirkuk. Ved det ene angreb i hovedstaden Bagdad blev 12 mennesker dræbt og yderligere 25 såret. Ifølge politikilder var tre amerikanske soldater blandt de dræbte. Ved et andet selvmordsangreb i byen Kirkuk i den nordlige del af Irak blev otte mennesker dræbt. Angrebet var rettet mod militsfolk, der stod i kø for at få deres løn. Yderligere seks mistede livet i andre politiske voldsepisoder i Irak. Angrebene kommer, efter at en bilbombe onsdag kostede 40 civile livet og sårede 82 andre i Bagdads fattige, fortrinsvis shiamuslimske Shula-distrikt./ritzau/AFP