Musik

260 spillemænd kommer til harmonikatræf

Ø. HJERMITSLEV: Ø. Hjermitslev Idræts- og Ungdomsforening har lørdag og søndag harmonikatræf. Det sker på Ø. Hjermitslev Stadion. - Der kommer til træffet 260 spillemænd fra det meste af Danmark, fortæller formand for den arrangerende forening, Kirsten Jensen, Hjermitslevgaardsvej. Hun venter omkring 800 tilhørere de to dage, harmonikatræffet varer. Som sædvanligt er der mulighed for at campere på stadion. - Der er omkring 80 telte og campingvogne. Flere kan vi ikke skaffe plads til på stadion, hvor der også skal være plads til parkering, siger Kirsten Jensen. Frivillige har den seneste tid haft travlt med at gøre klar til harmonikatræffet. der er kokereret, og i lørdags blev teltet således rejst. Hjemmeværns-kompagni 1127 laver mad til søndag middag, hvor menuen er grønærter og karbonader. Borgmester Jens Arne Hedegaard har lovet at åbne træffet. Derefter bliver der samspil med de kendte numre "Johan på Snippan" i c-dur, "Alfred på Hultet" i d-dur samt "Perleproetn " i c/f-dur". Det er en tradition, at disse tre numre er indledningsnumre, hvor alle grupper gå på scenen på en gang. Søndag eftermiddag sluttes af med "Skul gammel venskab" i d-dur. Lørdag spiller 22 grupper og søndag 12. I alt bydes på harmonikamusik i 17 timer. Kirsten Jensen siger, at deltagerne opfordres til at tage madkurven med. Der bliver udstilling af harmonikaer fra Knudsø Musikimport i Ry og Odense Harmonika i Højby ved Odense. I forbindelse med træffet bliver der musik rundt om i Brønderslev by samt på en række plejehjem. Det er mindre grupper, der spiller harmonikatræf.