Ankara

265 omkommet i kupforsøg

Dødstallet i Tyrkiet er oppe på 265

Foto: Murad Sezer/Reuters

Foto: Murad Sezer/Reuters

ANKARA:Dødstallet efter kupforsøg i Tyrkiet er ændret til 265, oplyser præsidentkontoret i Ankara ifølge BBC lørdag aften.

Tallet omfatter både civile og militære kupmagere.

Den fungerende chef for Tyrkiets hær, Ümit Dündar, sagde på et pressemøde, at 104 ”kupmagere” blev dræbt.

Tyrkere i tusindtal gik på gaden i Istanbul for at udtrykke deres støtte til præsident Recep Tayyip Erdogan.

På en pressekonference lørdag siger premierminister Binali Yildirim, at 1440 personer er såret. 2839 militærfolk er anholdt, skriver al-Jazeera.

Forsvarsministeren siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at kuppet er forpurret, og at ingen områder er uden for myndighedernes kontrol.

Ifølge ministeren er det dog for tidligt at sige, at truslen er helt ovre.

Tyrkiske myndigheder har anholdt flere højtstående hærførere, blandt dem Erdal Öztürk, som vil blive stillet over for en anklage om landsforræderi.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.