27-årig fængslet til tirsdag

Vejle, søndag /ritzau/ Efter grundlovsforhør søndag formiddag blev en 27-årig mand fra Vejle fængslet frem til tirsdag. I grundlovsforhøret erkendte den 27-årige at have skudt en 22-årig mand ligeledes fra Vejle. Den 27-årige er af politiet sigtet for drabsforsøg på den 22-årige, der lørdag formiddag blev skudt i låret med et oversavet jagtgevær i sin lejlighed. Haglene fra jagtgeværet lavede et stort hul i mandens lår, og de gik også ind til selve lårbenet. Vejle Politi kender endnu ikke det nærmere motiv for episoden, og det har endnu ikke været muligt at afhøre den forurettede, der stadig er indlagt. /ritzau/

Breaking
Dom i sagen om Løkken Sparekasse
Luk